Forslag til behandling i Miljø- og Klimaudvalget
Forslag om at sende Odsherred Kommunes vintertjeneste i udbud
Mandag den 28.februar 2011
Partierne Venstre, Konservative og Odsherredslisten skal hermed fremkomme med følgende forslag til Miljø- og Klimaudvalget:
MOK
beslutter at der søges udarbejdet et forslag til udbud af hele
vintertjenesten, for foreløbig en fire årig periode startende ved den
kommende vinter.
Forslaget skal ikke nødvendigvis ses som er
spareforslag. Det skal mere ses som et forsøg på at sikre ordentlig og
anstændig rydning med den økonomi der p.t. er til rådighed. Hvis det
viser sig at der er besparelse i det ser vi den gerne anvendt til en
opgradering af regulativet, hvori vi desværre har været nødsaget til at
reducere i serviceniveauet. Kort sagt forventer vi at komme tilbage til
et anstændigt serviceniveau for de samme penge. Udover den mulige
besparelse, forventer forslagsstillerne også en betydelig
effektiviseringsgevinst.
Udbuddet skal naturligvis leve op til
det af kommunen vedtagne regulativ, ligesom vi naturligvis ønsker at
der tages behørigt hensyn til at arbejdet udføres således at det i
videst mulig omfang tager hensyn til bløde trafikanter, samt at andre
aktører som hjemmehjælp, renovation mm kan udføre deres arbejde. Vi
tror på, at det i byområder, er vejen frem at ophøre med saltning, og i
højere grad sørge for at vejene sneryddes.
Stadig flere kommuner
vælger at inddrage private aktører, når en offentlig opgave skal løses.
Her ser vi vintertjenesten som et naturligt sted at afprøve muligheden.
Vi ser gerne at Park og vej selv byder, på samme vilkår som der gælder for en privat aktør.
De
steder hvor vintertjenesten er udbudt, er der opnået ikke mindre end
mellem 15 og 20 % besparelse. Det vil i vores tilfælde betyde mellem 1
og 1,5 mill. Kr. Ifølge Dansk Industri har nu ca. en tredjedel af
kommunerne udbudt vintertjenesten og hvis de påståede besparelser kan
opnås vil mange flere komme til i den kommende tid. Her må Odsherred
Kommune være med.
Udviklingen på glatførebekæmpelsesområdet er
også inde i en omstillingsproces til brug af mindre salt og dermed mere
miljøvenlige metoder. Det ønsker vi fremmet, hvilket skal indgå som et
parameter i udbuddet. Vi foreslår at blikket rettes mod erfaringer i
andre lande som er betydelig længere fremme med implementering af nye
metoder. Der tænkes først og fremmest på Sverige, Tyskland og Østrig.
Vi
er naturligvis meget opmærksomme på, at vores nuværende kommunale
vintertjeneste hænger meget sammen, mandskabsmæssigt, med Park og Vejs
mange andre opgaver om sommeren. En problematik der måske skal løses i
et udbud for disse opgaver også, hvilket vi er åbne overfor, kan sker i
nær fremtid.
Vi anmoder om at MOK drøfter forslaget, som herefter fremsender det til Byrådets behandling.
Toppen
af siden