Læserbrev

7. december 2011

Indkald Michael Kjeldgaard

- af Helge Fredslund


I nordvestnyt  d. 6. dec. då  kommer Michael Kjeldgaard med en række udokumenterede påstande i den verserende læksag om fortrolige skatteoplysninger, forårsaget af Socialdemokratiets formand, der havde svært ved at finde ud af hvornår hendes mand var i DK, eller andre steder i udlandet.  Påstande der indikerer at MK har været tættere på handlingsforløbet, end de involverede selv.

Jeg må derfor på det kraftigste opfordre den nedsatte kommissionsdomstol til at indkalde lokalpolitikeren Michael Kjeldgaard fra Odsherred kommune, som vidne. Så vil den sag hurtigt blive opklaret!

Jeg skal ikke dømme i denne sag, og er naturligvis tilfreds med at der nedsat en kommissionsdomstol, der forhåbentlig kommer sandheden nærmere.  Jeg skal blankt indrømme at det ikke ser kønt ud, men derfra, og  til at køre en retorik frem som M. Kjeldgaard gør, er der dog et langt stykke. Det svarer jo til, at jeg kunne påstå, at Helle Thorning hele tiden har vidst, at Henrik Sass Larsen plejede omgang med rokkere. Eller at Ole Sohn lyver om sin fortid som DKP´er. Så det vil jeg afholde mig fra at påstå.

Michael Kjeldgaards egentlige ærinde er nok, at få fokus væk fra en regering og en Statsminister, der i den grad er kommet vaklende fra start, og som næsten grænser til det pinlige. Men det er vel helt Ok i dine øjne, at man lover ét i en valgkamp, for så bagefter, når man endelig, selv efter en vælgerlussing, kan indtage magtens tinde og undlader at gøre det man lovede i valgkampen.

I øvrigt er det mig ubegribeligt at der skal gå 1.5 til 2 år, før en kommissionsdomstol er klar med en rapport.  

Helge Fredslund
Venstre


Helge Fredslund (V)

Medlem af social- og sundhedsudvalget samt miljø- og klimaudvalget.


Gå til toppen af siden  Toppen af siden


'...Trods disse odds, synes jeg at det er lykkedes venstres medlemmer at markere os i en lang række sager....'
læs mere
Bliv medlem
Støt valgkampen
 
Henrik Bøje Nielsen, Sølvagervej 13, 4500 Nykøbing Sj., tlf. 4025 8133, henrik-boje@rikir.dk